Alt, du bør vide om buzuq

 Navnet på instrumentet kan være beslægtet med det tyrkiske ord bozuk og med bozuk düzen, en stemning, der bruges på bağlama. En anden foreslået forklaring forbinder navnet med det persiske udtryk tanbur-e bozorg, som betyder "stor tanburlut". Etymologien er ikke endeligt afklaret, og stavemåderne varierer mellem sprog og regioner.

I denne artikel ser vi på, hvad en buzuq er, hvordan regionale modeller kan adskille sig, og hvordan instrumentet spilles.

Hvad er en buzuq?

Buzuq er en langhalset, båndinddelt lut, der især forbindes med Levanten og tilstødende områder. Den bruges både som soloinstrument og i forskellige folkelige, urbane og moderne ensembler. Dens plads i et ensemble afhænger af den konkrete musiktradition og kan derfor ikke reduceres til én fast orkesterrolle.

Mange buzuqer har to eller tre kor af metalstrenge og spilles med et tyndt plekter af horn eller plast. En ofte nævnt to-kors opsætning har et dobbelt kor omkring C4 og et tredobbelt kor omkring G3, men antal strenge, kor og stemning varierer betydeligt. Metalstrengene giver en klar og klingende tone. De flytbare bånd gør det muligt at tilpasse intonationen til forskellige maqam-systemer og regionale praksisser; det præcise antal bånd afhænger af instrumentet.

Buzuq minder om tyrkisk saz og andre langhalsede lutter. Nogle folkelige modeller har en krop udskåret af ét stykke træ, mens mange moderne instrumenter bygges af separate ribber. Mekaniske stemmeskruer er almindelige på nyere modeller, men traditionelle træskruer forekommer også.

 Du vil måske også synes om: Fem markante qanunmusikere

Hvad er forskellen på arabiske og kurdiske buzuq-traditioner?

I arabiske musikmiljøer beskrives buzuq ofte som en lut med en relativt lille, rund krop og en lang hals med flytbare bånd. Formen har ligheder med både græsk bouzouki og tyrkisk saz, uden at instrumenterne derfor er identiske. Buzuq har længe været brugt i folkelige traditioner i den østlige del af Middelhavsområdet, blandt andet i Palæstina, Jordan, Libanon og Syrien. I løbet af det 20. århundrede blev den desuden mere synlig i arabiske radio-, koncert- og populærmusikensembler.

Betegnelser som kurdisk buzuq, buzuk, bizik og biziq kan dække beslægtede langhalsede lutter i forskellige lokale traditioner. Bygning, stemning og navngivning overlapper med instrumentkulturer i Anatolien, Levanten og det østlige Middelhavsområde, så en enkel oprindelseslinje er vanskelig at fastslå. Mange modeller har flytbare bånd, der muliggør mikrotonale intervaller, men antallet er ikke altid præcis 24. Instrumentet bruges af kurdiske, turkmenske, arabiske og andre musikere til sangledsagelse, danserepertoire og improvisation, herunder taqsim. De modeller, der tilbydes i vores butik, kan være håndbyggede med eksempelvis valnød i skålen, gran i dækket, ahorn i halsen og ibenholt i gribebrættet; kontrollér altid materialerne på den konkrete produktside.

Hvordan spiller man buzuq?

Buzuq spilles normalt med et lille plekter, traditionelt af horn og i dag ofte af plast. Ældre og nyere instrumenter kan have to eller tre strengekor, alt efter ønsket register og lokal byggestil. Kombinationen af metalstrenge og mekaniske stemmeskruer giver på mange moderne modeller en klar, vedvarende klang. De flytbare bånd kan placeres, så de understøtter de intervaller, der bruges i det valgte maqam og den konkrete musiktradition. En erfaren musiker finjusterer både bånd, stemning og fingertryk efter instrument og repertoire; flyt kun båndene forsigtigt, og få gerne hjælp af en lærer eller instrumentmager, hvis du er usikker.