Hvad er forskellen på en 6- og 8-strenget bouzouki?

Hvad er en bouzouki?

Bouzouki er et langhalset, plekterspillet strengeinstrument med en fremtrædende rolle i moderne græsk musik, især rebetiko og beslægtede genrer. Græske og anatolske musiktraditioner har påvirket hinanden gennem århundreder, men instrumentets historie bør ikke beskrives som et enkelt lån fra ét folk til et andet.

Bouzoukien tilhører den store familie af langhalsede lutter og er historisk beslægtet med instrumenter som tambouras og tyrkisk saz. Den er ikke blot en blanding af guitar og bağlama: dens skålformede krop, lange båndinddelte hals, dobbelte strengekor, plekterteknik og repertoire giver den en selvstændig identitet. Navnet forbindes almindeligvis med det tyrkiske ord bozuk, men etymologi og instrumentudvikling er mere komplekse end den populære fortælling om et »ødelagt« instrument.

Den græske bouzouki har typisk en hvælvet, dråbe- eller pæreformet krop og dekorative indlæg på klangbunden. Den hører til en bred østlig middelhavsfamilie af lutter, men har sin egen konstruktion og spillestil. Den irske bouzouki er en senere tilpasning, som normalt har fladere krop, anden mensur og andre stemninger og bruges i irsk folkemusik.

Den karakteristiske bouzouki-klang afhænger af et præcist plekteranslag, afslappet håndled, strengestyrke, opsætning og intonation. Strenge skal udskiftes efter brug og tilstand, ikke efter én fast tidsplan. En lærer kan hjælpe med tremolo, rytmisk ledsagelse og den ornamentik, som passer til genren.

Ved bygning, reparation eller vedligeholdelse bør du vælge en instrumentbygger med dokumenteret erfaring i netop græsk bouzouki. Kontroller aktuelle kontaktoplysninger, eksempler på arbejde, garanti og forventet leveringstid, før du bestiller eller sender et instrument.

Bouzoukiens historie

Den moderne græske bouzouki udviklede sig af ældre langhalsede lutter og blev tæt knyttet til rebetiko i begyndelsen af 1900-tallet. Befolkningsudvekslingen mellem Grækenland og Tyrkiet i 1923 bragte mange musikere og repertoiretraditioner fra Lilleasien til græske byer og fik stor betydning for rebetikoens udvikling. Bouzoukien eksisterede dog i græske miljøer før denne begivenhed og blev ikke skabt ved én enkelt episode.

Historien om, at en musiker skulle have råbt »bouzouki« over et ødelagt instrument og derved navngivet en ny instrumenttype, er en folkelig anekdote uden sikker historisk dokumentation. Den kan være underholdende som fortælling, men bør ikke bruges som forklaring på bouzoukiens oprindelse.

Ottestrenget og sekstrenget bouzouki

En ottestrenget bouzouki, tetrachordo, har fire dobbelte strengekor. En meget udbredt stemning fra det dybeste til det lyseste kor er C–F–A–D, ofte med oktavpar i de dybere kor. Denne opsætning blev særlig fremtrædende i græsk populærmusik fra midten af 1900-tallet og gør akkordgreb og harmonisk spil mere direkte for musikere med guitarbaggrund. Den konkrete oktavering og strengestyrke bør følge instrumentbyggerens anbefaling.

En sekstrenget bouzouki, trichordo, har tre dobbelte strengekor og stemmes almindeligvis D–A–D fra dybt til lyst, med en oktavfordeling der kan variere. Den forbindes især med ældre rebetiko-stil og melodisk spil, men begge typer bruges af moderne musikere. Valget handler derfor ikke om, at den ene er bedre: vælg efter repertoire, ønsket stemning, halsbredde, teknik og den undervisning, du har adgang til.