Doyra, også skrevet doira, er en centralasiatisk rammetromme med en vigtig rolle i usbekisk musik. Den bruges til dans, sang, ensembler, festlige begivenheder og solospil og kan have metalringe på indersiden af rammen.

Hvad er en usbekisk doyra?

Den usbekiske doyra tilhører en stor familie af rammetrommer, som findes under forskellige navne i Centralasien, Kaukasus, Mellemøsten og omkring Middelhavet. Historiske billeder af runde håndtrommer findes i regionen, blandt andet i arkæologisk materiale fra oldtidens Nisa, men sådanne afbildninger kan ikke altid identificeres som den moderne doyra. Instrumentet bruges i usbekiske og tadsjikiske traditioner og har beslægtede former hos blandt andre uighurer. Navne som dayereh, daf, def og riq betegner ikke nødvendigvis samme instrument; konstruktion, ringe eller bækkener, skind, teknik og repertoire varierer. Doyra spilles ved bryllupper, danse, sceneoptræden og i klassiske og folkelige ensembler. Både kvinder og mænd har spillet instrumentet gennem historien, og kønsrollerne har varieret efter sted, tid og musikmiljø.

Sådan spilles usbekisk doyra

Doyra holdes normalt lodret eller let vinklet i den ene hånd, mens begge hænders fingre og håndflader skaber forskellige slag. Nogle instrumenter har en løkke eller rem, der kan hjælpe spilleren med at stabilisere rammen, men grebet afhænger af model og teknik. Slag nær kanten giver ofte en lysere, skarpere lyd, mens slag tættere på midten giver en dybere tone. Ringene tilfører raslen og efterklang. Begynd langsomt med afslappede hænder; ved smerte eller følelsesløshed bør du stoppe og få teknikken vurderet af en lærer.

Kendetegn ved usbekisk doyra

Rammen kan fremstilles af blandt andet valnød, abrikos eller andre stabile træsorter. Traditionelt bruges dyreskind, mens syntetiske membraner også findes. På indersiden kan der sidde flere metalringe, som bidrager til instrumentets karakteristiske klang; ringløse modeller forekommer også. Diameter og rammens dybde varierer efter bygger og formål, så cirka 40–51 cm er et typisk område snarere end en fast standard.

Doyra bruges som rytmisk ledsagelse og som soloinstrument. Usbekiske slag og rytmemønstre overleveres både mundtligt og gennem forskellige notationssystemer. Grundlyde omtales ofte med stavelser, men stavemåden kan variere mellem lærere. En dyb centerlyd kan eksempelvis sættes over for en lysere kantlyd. Den præcise håndform, kontaktflade og position bør læres af en erfaren udøver, så man undgår spænding og får den tilsigtede klang.

Aserbajdsjansk dayereh og usbekisk doyra

Begge er rammetrommer, men en aserbajdsjansk dayereh og en usbekisk doyra kan have forskellig rammediameter, dybde, skindspænding, ringopsætning og spillestil. Det er derfor ikke korrekt at sige, at dayereh altid er dybere i klangen. Sammenlign konkrete instrumenter, da tonehøjden påvirkes af størrelse, membran, spænding, temperatur og teknik.

Bendir og usbekisk doyra

En bendir er en enkeltmembranet rammetromme fra Nordafrika, Mellemøsten og beslægtede traditioner. Nogle modeller har snarer på indersiden, mens andre ikke har. Bendir fremstilles i forskellige diametre og er ikke altid 60 cm. Doyra har ofte metalringe og sin egen usbekiske teknik og repertoire. Begge instrumenter bør vælges efter størrelse, vægt, membran, klang og den tradition, man vil lære.