• Professionelt udført instrument.
• Produktet svarer til instrumentet på billederne og i videoen.
• På billederne og i videoen vises en Kız Ney (B).
• Andre størrelser fås også.
• Aktuelle leveringsmuligheder fremgår ved bestilling.

Den tyrkiske ney er en endeblæst rørfløjte; betegnelsen stammer fra det persiske nay, som betyder "rør", og instrumentet er en osmannisk variant af den gamle ney. Sammen med den tyrkiske tanbur og den tyrkiske kemençe regnes den blandt de karakteristiske instrumenter i klassisk tyrkisk musik. Den tyrkiske ney har et enkelt design, men kan spænde over omkring tre oktaver. Tyrkiske neyer inddeles i flere kategorier efter længde og kan frembringe dybere toner end mange arabiske ney-varianter.


I nogle historiske fremstillinger forbindes neyen med sumerisk kultur i Mesopotamien og en brug, der kan række tilbage til omkring 5000 f.Kr. Et tidligt bevaret røreksemplar dateres til årene 3000-2800 og udstilles ifølge kildeteksten på University of Pennsylvania Museum i USA. Instrumentet menes at have været anvendt ved religiøse ceremonier i denne periode.

Kildeteksten beskriver også en anden form for ney som en dobbelt rørfløjte, der blev brugt i Kina omkring 1249 f.Kr. Beslægtede instrumentformer anvendes fortsat i områder omkring Turkistan.

Den tyrkiske ney har syv fingerhuller: seks på forsiden og ét på bagsiden. Tommelfingerhullet på bagsiden er ikke centreret, men vinklet mod venstre eller højre, alt efter om instrumentet er beregnet til at blive spillet med venstre eller højre hånd øverst.

Sammenlignet med mange blokfløjter og andre rørbladsinstrumenter kan den tyrkiske ney være vanskelig at lære i begyndelsen. Det kan tage flere ugers øvelse at frembringe en stabil tone og længere tid at udvikle hele toneomfanget. En øvet neyspiller kan forme omkring 100 genkendelige toner inden for et omfang på to en halv oktav eller mere.

Den tyrkiske ney og kudüm er to centrale instrumenter i mevlevimusik, og neyen har desuden længe været anvendt i verdslig musik. Der findes flere størrelser, hver med sit eget navn, herunder fra dybt til højt register: bolahenk, davut, şah, mansur, kız neyi, müstahsen og sipürde. Navnene bruges som stemninger (ahenk) i klassisk tyrkisk musik. Af de tolv neystørrelser er syv stemt til heltoner og fem til halvtoner. Halvtonen mellem de vigtigste toner kaldes maybeyn. Der findes også neyer en oktav over de dybeste instrumenter, eksempelvis bolahenk- og davut-neyer; disse kaldes nisfiye-neyer.

"neyinstrument" – "tyrkisk ney"